OL-Tema: Olympic Soccer

juli 25, 2012

 

 

I dag tyvstarter de olympiske lege anno 2012. Fodboldturneringen kan vanen tro ikke vente til åbningsceremonien er blevet afholdt, så derfor er der kick off i kampen om medaljerne allerede i dag. Kvinderne ligger for, og mændene spiller i morgen. Derfor var det måske passende, at det næste OL-spil vi kiggede på var et af de mere kuriøse af slagsen.

 

 

Det er ingen hemmelighed, at den olympiske fodboldturnering ikke vejer særligt tungt i de flestes hoveder nu om stunder. Før FIFA fik sit eget officielle VM var OL dog der man målte sig med hele verdenen. I dag skal herrerne til gengæld stille med ungdomshold, og de må kun have tre over 23 med. Det betyder, at de fleste af verdenens største fodboldprofiler ikke kan være med. Derimod giver det mulighed for, at se morgendagens talenter.

 

 

Om det var tanken bag U.S. Golds beslutning om, at lave et spil dedikeret til fodboldturneringen, ved OL i Atlanta 1996, vides ikke. Interessant er det dog, at de gjorde det. Som et supplement til deres traditionelle OL-spil (som vi ser på næste gang), fik vi altså Olympic Soccer. Et fodboldspil, som faktisk blev et mindre hit dengang, og derfor egentlig interessant vi ikke så Eidos lave samme stunt i 2000. U.S. Gold lavede dog en efterfølger ved navn Soccer ’97, men denne titel blev til gengæld ikke den store landeplage.

 

 

Olympic Soccer er nu et ganske traditionelt fodboldspil for sin tid. Der er fart over feltet, og det er måske ikke just det mest realistiske. Det minder lidt om en krydsning mellem Actua Soccer og Adidas Power Soccer faktisk. På den ene side holder det sig til reglerne, men turboknappen er i bund og bolden kan lave skru, så selv Jubilani-bolden ikke kan være med.

 

 

Det tempofyldte gameplay gør faktisk, at det er lidt underholdende at sidde med stadigvæk. Du kommer nok ikke til, at spille i flere timer men sammen med en kammerat kan man godt hive noget morskab ud af det. Spillet har udover multiplayer, selvfølgelig også turneringer. Primært i form af den olympiske turnering, hvor man kan gå efter guldet med den opsætning, som der var i den rigtige turnering. U.S. Gold har dog også inddraget andre lande, så man f.eks. kan ændre lidt i historien og lade Danmark komme med i stedet.

 

 

Alt i alt var det faktisk ikke en dum idé at udgive et OL-fodboldspil. Det ville være ret krævende at ”mase”, den disciplin i et traditionelt OL-spil og sporten er jo populær nok til, at kunne tiltrække fans af sporten. Også selvom de måske ikke ser OL. Det vil selvfølgelig være et stort økonomisk sats, at lave en bunke spil som tilgodeser de discipliner der har bedst af sit eget spil. Det kunne jo være sportsgrene såsom tennis eller måske håndbold. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at Eidos allerede ved næste OL bare udgav et enkelt spil. Olympic Soccer var dog en god idé, og i 1996 var det faktisk også et godt fodboldspil. Tidens tand har dog ikke været god ved det, og er ikke værd at spille i dag med mindre man er nysgerrig. Det kunne dog være SEGA skulle lade sig inspirere lidt af dette til OL i Rio om fire år. Olympic Soccer udkom til PlayStation, Saturn, 3DO og PC.

 

Reklamer

OL Tema: Olympic Gold

juli 16, 2012

De olympiske lege i London starter, som bekendt i næste uge. Åbningsceremonien er om fredagen, og allerede inden da vil der være spillet de første kampe i den olympiske fodboldturnering. Derfor skal der selvfølgelig varmes op, og her sker det ved at kigge på gamle OL-spil. Olympiske spil har eksisteret i mange år. Specielt i Commodore-dagene var Epyxs klassiske spil. som “Summer Games” og “Winter Games” allemandseje. Ligeledes havde Konami stor succes med sine Track & Field spil. Genren er dog nu om stunder blevet lidt glemt, og man ser faktisk kun nye udgivelser lige op til OL. Desuden var de førnævnte spil ikke engang officielt licenseret OL-spil. Det første af disse kom til legene i Barcelona i 1992, og det skal vi se på nu.

Olympic Gold var udviklet af U.S. Gold, og spillet var kun til SEGAs maskiner. Havde man en NES kunne man dog fornøje sig med Capcoms uofficielle spil “Gold Medal Challenge ’92”. Ellers kom det her spil specifikt til både Mega Drive, Master System og Game Gear. Spillet er basalt set det sammen, men naturligvis har MD-udgaven pænere grafik.

Her er en oversigt over disciplinerne som spillet tilbød

Spillet har syv discipliner man kan kaste sig ud i. Man kan enten træne dem eller gå direkte ud i kampen om, at vinde guldmedaljerne hjem. Som alle andre OL-spil er spillet naturligvis sjovest sammen med venner, og man kunne da spille to mennesker samtidigt. Ellers tager man turene på skift i discipliner, der bedst egner sig til dette format. Spillet er ganske ordinært, og tilbyder ikke det vilde som man ikke havde set før dengang.

100 meter løb, en sand mandfolketest. Også af din controller.

Der er ikke så pokkers meget, at sige om spillet. Styringen fungerer som man forventer. Der er button mashing i løbene. Timing i stangspring og spring fra vippe. I bueskydning gælder det om at holde hovedet koldt, og sigte præcist inden man sender pilen afsted. Basalt set, som man spillede det på Commodore 64! Det viser også genrens måske største problem, og som vi kommer til at se på rundturen gennem spillene. De har faktisk, rent grundlæggende, ikke ændret sig meget gennem årene. Det her er nu 20 år gammelt, og selv i “London 2012” fungerer nogle af disciplinerne nærmest på samme som for 20 år siden.

Bueskydning. 20 år senere og det fungerer næsten stadig på samme måde

Der er reelt set ikke grund til, at  lede efter det for at underholde sig selv. Det er et gennemsnitligt spil, som lige akkurat gør det som det skal. Man kunne måske godt have ønsket sig et par discipliner mere, men et eller andet sted tilbyder det nu det samme som ligende spil i 92. Det virker dog ikke bedre end f.eks. Track & Field, og solgte sig primært på bedre grafik (der var ikke noget alternativ til SNES) samt, at være officielt OL-spil. Dengang var der ikke mange sportsspil som havde den slags licenser.

Jeg HADER den her disciplin i spilform!

Spillet udkom, som sagt, på alle tre af datidens SEGA-konsoller. Interessant at man faktisk fik alting med i alle tre. Selvfølgelig hjalp det, at Game Gear er en bærbar Master System. Så hvis den kunne, så kunne den håndholdte også. Game Boy havde dog Track & Field, så lige der behøvede man som Nintendo-fan ikke at føle sig snydt. Den eneste primære forskel er grafikken, da kontrollen sagtnes kan koges ned på de bare to knapper som Master System havde at arbejde med.

Her er det Master System-udgaven i aktion

Der er i al sin enkelthed ikke grund til at finde de her spil, med mindre du er SEGA-samler eller bare må prøve alle OL-spil. Det løste opgaven fint, men U.S. Gold skulle trods alt vise de kunne mere fire år senere.

Igen et billede fra Master System-versionen

Filmanmeldelse: “2012: Ice Age”

januar 26, 2012

 

”Chilling disaster movie of epic measures!”

Således mødes man af denne tekst på coveret til filmen “2012: Ice Age”. En film, som tydeligvis tager sin inspiration fra ”The Day after Tomorrow”. Den var hovedsageligt båret af sine storslået effekter, og det er også noget ”2012: Ice Age” forsøger sig med. Er det dog lige så frysende godt lavet som sit forbillede?

 

Discount-istid

Svaret er kort og kort et rungende nej! Filmen kommer nemlig fra selskabet ”The Asylum”. De er berygtet for at lave billige, og hurtige efterligninger af kendte hits. Bl.a. kan man fremhæve film som Transmorphers, som ikke bør ses af velfungerende mennesker. Filmen starter da en far, og hans to teenagebørn sidder fast i trafikken. Datteren får nok af at vente, og finder en alternativ vej til sin skole i New York. I mellemtiden har faderen dog kontakt til en kollega, som kan fortælle at Hekla er gået i et massivt udbrud. Det løsriver en kæmpegletsjer, som straks har kurs mod netop New York. Nu er gode råd dyre, de får hentet moderen og så går det af sted mod det store æble for at hente datteren.

 

”THE GREEN SCREEN IS BLOWING UUUUUUP!”

 

Effektfyrværkeri!

Plottet i filmen er på ingen måder originalt, men derfor kan man jo godt lave en spændende film alligevel. Desværre går tingene alt for hurtigt frem, der bygges ikke noget op og man er derfor komplet ligeglad med om familien rent faktisk klarer den. Desuden er skuespillet heller ikke noget der hjælper på indlevelsen. Faderen tager alting med overraskende ro og laver sågar en direkte McGyver, da han omdanner en bil til en bombe med lidt gødning og benzin.

Der er også, i teorien, en sidehistorie i filmen hvor man følger datterens renden rundt i New York med sin kæreste. Det bliver dog hurtigt glemt igen, og man ser dem i små glimt. Højest sandsynligt for lige, at huske en på de faktisk er i live stadigvæk.

Der er generelt heller ikke megen panik over den forestående katastrofe, hvilket ødelægger stemningen en hel del. Man ser desuden ikke så tit de ødelæggelser, som gletsjeren tilsyneladende skulle lave. Blandt andet i form af at smadre Boston.

De sparsomme destruktionsscener kan dog være pga. de latterligt ringe effekter. Man kan tydeligt se når folk står foran en green screen, eksplosioner er pinligt sat ind på bedste amatørvis og i det hele taget ligner det mest et PS2-spil, når effekterne er mest succesfulde. Det er ikke altid gode effekter er påkrævet for at lave en god film, men en katastofefilm som denne har brug for at overbevise om, at verden er ved bryde sammen. Det kan ”2012: Ice Age” bestemt ikke, men man får sig da nogle gode grin.

 

Det her skal forestille missiler mod gletsjeren. Det er seriøst ment.

 

Isnende godt billede?

Billedekvaliteten er ikke skandaløs ringe, men er faktisk til dels ok. Jeg så filmen på en Xbox 360 via component-kabel, og vil da sige det så fint nok ud den vej igennem. Desværre betyder det også, at de dårlige effekter virkelig fremhæves og på sin vis arbejder det faktisk i mod filmen, at billedet står tilpas skarpt.

Lyden er overraskende anynom. Filmen har et  5.1 Dolby Digital surround sound lydspor og et DTS 5.1 spor. Baghøjtalerne bruges hovedsageligt til at blæse noget vind og evt. efterklang fra eksplosionerne i forsøget på at sprænge gletsjeren i luften. Dialog kommer dog klart nok igennem, og som sådan ødelægger det ikke noget.

 

Endnu en velfungerende green screen scene!

 

En katastrofe i sig selv.

Der er langt mellem de rigtig gode katastrofefilm, og ”2012: Ice Age” gør ikke noget for at forkorte tiden mellem dem. Den er tværtimod ikke værd at anbefale. Historien er ikke spændende, skuespillet er ikke indlevende, effekterne er skræmmende dårlige, lyden anonym og så er der den bratte ufuldendte afslutning.

Du skal virkelig være glad for katastrofefilm for, at få noget ud af ”2012: Ice Age” og alliegevel kan den end ikke engang anbefales til fans af genren. De folk vil nemlig blive rigtig skuffede, og alle andre vil blot kede sig hele vejen igennem. Et plus er dog, at filmen kun er 88 min lang. DVD’en indeholder intet ekstramateriale, hvilket endnu engang understreger niveauet på denne disc. Undgå den!

* . . . . .

2012: Ice Age

Anmeldt version: DVD

Medvirkende: Patrick Labyorteaux, Julie McCullough, Katie Wilson og Nick Afanasiev

Instruktør: Travis Fort

Ude nu.

“Enhed sendt til kunde”

maj 15, 2009

Ja det tog altså under en uge for Microsoft at sende en maskine tilbage til mig. Det bliver dog ikke den samme. Det er et andet serienummer men bemærk dog at jeg tilsyneladende har fået fornyet garantien og det er jo altid noget.

Personligt gør det mig ikke noget at det er en anden maskine, hvis den som minimum er i samme stand som min gamle. Det må vi jo se når den dukker op. Der er et track and trace nummer men p.t. har UPS kun selve bestillingsordren på plads. Den har ikke forladt Frankfurt endnu.

Indtil videre må man sige det er en acceptabel ventetid jeg har været udsat for. Går ud fra min gamle maskine bare ikke stod til at redde indenfor nogenlunde kort tid og så er det jo som sådan fint nok.

Nu er det jo så min reservemaskine så har ikke noget DLC der er registreret på den men vær opmærksom på hvis du skulle komme i samme situation at du så skal ind på Xbox.com. For så skal du lige overføre DLC-rettighederne fra din gamle konsol til den nye du modtager.

Nu er der så blot at holde øje med at UPS begynder på at sende maskinen mod København.

Den nåede frem!

maj 13, 2009

Så langt, så godt. I går, tirsdag, opdaterede Microsoft så statussiden til at maskinen var blevet modtaget af dem. Dermed er der jo nu kun blot tilbage at vente på de får lavet den og sender den tilbage til mig. Indtil videre har det jo været en ganske smertefri process må man sige.

Næsten i mål!

maj 10, 2009

Sent fredag aften, faktisk kort før midnat, blev min Xbox modtaget af UPS i Frankfurt. Dermed er der nu kun tilbage at køre det sidste stykke ud til Microsoft. Så alt i alt burde den klare altså overleve turen derned.

Mandag vil den blive afleveret og så er det jo spændende at se hvor længe MS så er om det. Måske de bare opgiver at redde den og sender en Elite

Pakken er kommet lidt videre

maj 8, 2009

I løbet af natten har Xbox’en faktisk nået et stykke ind i Tyskland. Den er p.t. i Herne-Börnig. Jeg formoder så den kommer direkte derfra til Frankfurt hvor MS Repair Centeret ligger.

UPS har dog opdateret med at den først forventes afleveret på mandag. Microsoft holder vel fri så snart de kan kan, hrmph. Nuvel, om ikke andet betyder det da at den når dertil på mandag hvorefter den virkelige ventetid kan begynde.

Så er det afsted til Tyskland

maj 7, 2009

Og således begynder maskinens tur ned til Microsofts store Xbox-hospital. Om to til tre uger burde den så være tilbage. Nu er det næste skridt at holde øje med hvornår MS har modtaget maskinen. To be continued…

En rejse begynder

maj 7, 2009

Nu kan jeg så selv opleve hvordan det fungerer med Microsofts reperationsservice. I kassen der ligger min ene 360’er som afgik ved døden sidste år. Jeg har nu omsider fået taget mig sammen til at sende den afsted og har bestilt afhentning af UPS. Nu skal der blot ventes på de gider dukke op og hente den.

Never forget February 26th 2009!

marts 5, 2009

Det her er beviset på at selvom Ola tror han er uovervindelig så er det muligt at få ham i knæ. Selv i de spil han selv mener han er stensikker i.